E-mail er rygende pistol – pansergeneralen må gå, og nu er hele bestyrelsen i skudlinjen

Det er ubekvemt, når store medievirksomheder rammes af møgsager, som alle andre medier må skrive om. Når vi i medierne dækker hinandens møgsager, får det let et skær af brødnid og skadefryd. Det gælder også i sagen om Jørgen Ejbøls og Lars Munchs ageren i sagerne om deres millionhonorar og den pludselige fyring af bestyrelsesformanden i en Danmarks største private medievirksomheder, JP/Politikens Hus. Debatten om det dramatiske forløb, hvor JP/Politikens formand, tidligere forsvarschef Peter Bartram blev fyret i en e-mail fra Jørgen Ejbøl, og hvor der blev afsløret usaglige honorarer til både Jørgen Ejbøl og Lars Munch, handler imidlertid ikke om Jyllands-Posten, Politiken eller Ekstra Bladet som medier. Historien handler kun om fondsejerskab og virksomhedsledelse. Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet eller Finans bliver ikke pludselig ringere medier, fordi Ejbøl røgter sit ansvar på en måde, som er uforenelig med alle spilleregler for fondsejerskab, virksomhedsledelse og ordentlig forretningsskik. Skader alle medier Desværre kan Ejbøl tilsyneladende så ikke indse, at han skader alle medier med sin ageren. Hvordan skal medier kunne afdække uacceptable forhold hos ølkongen i Harboes Bryggeri, i fonden bag Synoptik eller i venturefonden Nordic Eye, hvis der er et syndigt rod og potentielle lovbrud i de virksomheder og fonde, som kontrollerer medierne? Det er en rygende pistol i sagen om problemerne i især Jyllands-Postens Fond, at indholdet af den e-mail, hvor Peter Bartram blev fyret 11. marts af Jørgen Ejbøl, er kommet frem. »Du og bestyrelsen kører en kurs, der er lodret modsat ejernes ønsker,« står der blandt andet i e-mailen, som Berlingske har fået aktindsigt i hos Erhvervsstyrelsen. »Vi håber, du er enig i, at din afgang skal ske værdigt og roligt. Du forlader virksomheden senest med udgangen af april 2024. Samtidig udtræder du af fonden senest udgangen april 2024,« skriver Jørgen Ejbøl og Lars Munch til Peter Bartram og slutter med ordene: »Kun Lars og jeg kender denne mail.« På den ene side er det i princippet inden for skiven, at ejerne af JP/Politikens Hus, Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden, kan afsætte ledelsen i driftsselskabet JP/Politikens Hus. Det er ultimativt ejernes privilegium at sætte ledelsen i en virksomhed. På anden side kræver oprøret mod formanden for JP/Politikens Hus selvsagt, at der er et flertal hos ejerne, nemlig i bestyrelsen i både Jyllands-Postens Fond – hvor Bartram selv var medlem – og i Politiken-Fonden, for at gøre det. Bestyrelserne er angiveligt slet ikke blevet spurgt. Hertil kommer, at Ejbøl ovenikøbet selv har foretaget en selvbestaltet fyring af to bestyrelsesmedlemmer i Jyllands-Postens Fond uden om sin egen fondsbestyrelse. En særlig fin slags direktør Man kunne godt forledes til at tro, at en bestyrelsesformand er en slags særlig fin direktør og resten af bestyrelsen hans ansatte. Sådan er det ikke. En bestyrelse er den højeste myndighed i en virksomhed. Det er hele bestyrelsen, som ud af sin midte vælger en formand, ikke omvendt. Det er hele bestyrelsen, som godkender regnskabet. Alle bestyrelsesmedlemmer er ejernes direkte repræsentanter og er i en fondsejet virksomheder reelt ejerne. Fondseje er herreløse penge, fordi der ikke er nogen aktionærer til at holde bestyrelsen i ørerne, så her skal og bør der stilles ekstra høje krav til bestyrelserne, så de ikke beriger sig selv og lever op til deres ansvar for at drive en ordentlig virksomhed. Det lader ikke til at være tilfældet. Man skal ikke have læst jura for at indse, at Jørgen Ejbøl er på åbenlys kollisionskurs med paragraf 53 i loven om erhvervsdrivende fonde: »Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer af bestyrelsen er repræsenteret, hvis der ikke efter vedtægten stilles større krav. Beslutninger må dog ikke træffes, uden at samtlige medlemmer af bestyrelsen har haft adgang til at deltage i sagens behandling«. Erhvervsstyrelsen er på sagen og spørger netop til denne paragraf i deres brev til Jyllands-Postens Fond. Lovens logik er lige så klar i Jyllands-Postens Fonds egen forretningsorden: »Bestyrelsen må ikke træffe beslutning uden, at samtlige bestyrelsesmedlemmer så vidt muligt har haft adgang til at deltage i sagens behandling.« I de vejledende corporate governance-regler er bestyrelsens rolle også klart defineret. »Bestyrelsen agerer som et kollektiv og har et fælles ansvar for at løse bestyrelsesopgaverne.« Ejbøl er på den forkerte siden af loven, på den forkerte side af sin egen forretningsorden og på den forkerte side af god forretningsskik. Men vi er allerede gået for langt, for det fremgår hverken af lovgivningen eller af Jyllands-Postens Fonds egne vedtægter eller forretningsorden, om Jørgen Ejbøl eller bestyrelsen overhovedet kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som det skete med både Peter Bartram og næstformanden i Jyllands-Postens Fond Michael Holm. For de eneste gyldige grunde til at tvinge et bestyrelsesmedlem ud af en fondsbestyrelse er ifølge loven, hvis bestyrelsesmedlemmet er under konkurs eller på anden måde har gjort sig uværdig til at sidde i bestyrelsen. Uenighed om strategien er ikke en gyldig grund til at bede Bartram eller Holm forlade bestyrelsen. Slet ikke. Svarer til at Søren Gade fyrer folketingsmedlemmer Skulle man forsøge at sætte det hele i et slags perspektiv, svarer Ejbøls adfærd til, at Folketingets formand, Søren Gade, fyrede folketingsmedlemmer på e-mail, fordi han ikke kunne lide deres politik. Det er faktisk så alvorlig, sagen er. Også det har Erhvervsstyrelsen heldigvis fat i, når de i brevet til Jyllands-Postens Fond konstaterer, at de eneste, som kan fyre et bestyrelsesmedlem, er Erhvervsstyrelsen. Og så kommer vi til det. Hvor er bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond? Bestyrelsen består ud over Ejbøl nu kun af fire medlemmer. Det er tidligere direktionsmedlem i JP/Politikens Hus Jens Bruun, den tidligere chefredaktør for Alt for Damerne Tina Nikolaisen, den tidligere direktør for TV 2 Per Mikael Jensen og arkæologen Jeanette Varberg. De kan ikke påstå uvidenhed om reglerne om bestyrelsesarbejde, for de vælter sig i konkret ledelseserfaring. »Bestyrelsen skal alene varetage fondens formål og interesser. Bestyrelsen skal ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse sikre en forsvarlig organisation af fondens virksomhed,« er den klokkeklare paragraf 38 i loven om erhvervsdrivende fonde. Bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond har tilsyneladende udvist total passivitet over for Jørgen Ejbøls enerådende adfærd. Det er pinligt, men også ansvarspådragende. Hvis man ikke regner med, at bestyrelser i virksomheder og fonde tager deres ansvar og sig selv alvorligt, er det en trussel mod fundamentet under dansk erhvervsliv. Per Mikael Jensen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer får ovenikøbet penge for deres indsats. »Nej, nej, jeg kommer ikke ud af hulen, fordi nogen står og råber og skriger,« lyder det seneste besynderlige citat om sagen fra Jørgen Ejbøl selv ifølge Børsen tirsdag. Det er noget af en stråmand at sige, at nogen råber og skriger, fordi de dækker de åbenlyst problematiske forhold i og omkring Ejbøl og Jyllands-Postens Fond. Faktisk har det været en temmelig lødig dækning. Jyllands-Postens Fonds bestyrelse må tage affære eller gå. Erhvervsstyrelsen må tage affære. Ejbøl må gå. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/e-mail-er-rygende-pistol-pansergeneralen-maa-gaa-og-nu-er-hele